Vores webshop er desværre utilgængelig i øjeblikket og vi beklager denne fejl, prøv igen senere.

Tilbud Frugt og Grønt uge 32

Kirsebær er frugter af Sød-Kirsebær, som er den dyrkede form af Fugle-Kirsebær eller Sur-Kirsebær. Navnet stammer fra det græske ”cerasus” og det latinske ceresia. Frugten er 1-1,5 cm i diameter, og når den er moden kan den være gul, rødlig, klart rød, blodrød eller helt sort. Kirsebær er en malerisk frugt. Et par kirsebær på en stilk med et friskt, grønt blad er indbydende alene på grund af sit udseende. Når man så sætter tænderne i det, fyldes munden af den dejligste søde-syrlige smag.

I Danmark har vi fundet spor af frugterne helt tilbage fra 1200-tallet. Selvom det er så integreret en del af vores madkultur, stammer kirsebær ikke fra de nordiske lande. De “bær”, vi spiser, er dels sur-kirsebær, dels sød-kirsebær. De søde kan vi plukke direkte fra træerne og spise i sommersæsonen, de sure får munden til at snerpe sammen og bruges mest til at sylte med, lave saft af og komme i desserter. For eksempel er det sur-kirsebær, vi kommer i kirsebærsaucen til risalamande. Det er også den sure slags, der bruges i kirsebærvin- og likør.

Kirsebær (især de sure) er rige på mineralet kalium, der sænker blodtrykket, så dit hjerte ikke skal knokle så hårdt. Desuden er kirsebær spækket med mikroskopiske farvestoffer kaldet antocyaniner, der menes at forebygge hjerte-kar-sygdomme.

 

Nyt fra Torvet:

Blommer 7 kg.
Kirsebær 5 kg.

Syltesæsonen er igang med masser af
asier, drueagurker og krondild