Vores webshop er desværre utilgængelig i øjeblikket og vi beklager denne fejl, prøv igen senere.

Tilbud frugt og grønt uge 39

Figner har været dyrket i Middelhavsområdet i flere tusinde år. Man har ved Jordan floden fundet fossile figner, som var mere end 10.000 år gamle.

Omkring 1575 havde spanske bosættere frugten med til Amerika, og Californien er i dag verdens 2. største producent af figner, på trods af at amerikanerne ikke bryder sig om dem.

Figner er pæreformede og på størrelse med en clementin.

Friske, fuldmodne figner er enten grønne eller lilla til brune og lidt rynkede. Skallen er blød, indeni er en masse af frugtkød med klæbrige kerner. Skallen kan spises, men mange foretrækker at lade være.

Figner hører til blandt de sødeste frugter og har et højt indhold af frugtsukker. Jo mere moden, jo sødere frugt. Alligevel er smagen ikke hvinende sød i de friske frugter, men sart, honningagtig og fin. De knasende figenkerner giver den tørrede frugt en nøddeagtig smag.

Vidste du at :
Mange betragter fignen som en sensuel spise, og det er da også en særlig og sanselig oplevelse at sætte tænderne i den grønlilla frugt. Nogle Bibelhistorikere mener endda, at det var fignen (og ikke æblet), som var den forbudte frugt, der blev plukket af kundskabens træ.