Den brune champignonen ligner i størrelse og form den hvide champignon. Den har en skærmformet, brun hat og nedenunder gemmer de rødbrune lameller sig. I nogle lande kalder man dem “Baby bella”, fordi den brune champignon er en umoden portobello. Portobello blev i 1980érne en ny måde at sælge de brune champignoner, som var blevet for store.
En egentlig erhvervsmæssig dyrkning af svampen blev taget op i Frankrig i 1700-tallet, mens de første spæde danske forsøg blev indledt midt i 1800-tallet. Fra 1950’erne tog dyrkningen for alvor fart herhjemme.
Champignon vokser vildt i skove og på marker mange steder i hele verden og den har været indsamlet til spisebrug siden oldtiden.
Champignon har en dejlig mild svampesmag og kan bruges i salater og tilberedt i sammenkogte retter, ristet som tilbehør i supper, sovse og mange andre sammenhænge.
Skær roden af, og skyl under rindende vand for at fjerne jord. Herefter lægges de til afdrypning i sigte eller på et tørt viskestykke. Svampe må aldrig ligge i vand, da mange af smags stofferne er vandopløselige og derfor vil forsvinde.
På grund af det voldsomme snevejr som rammer Spanien i øjeblikket med ekstreme kuldegrader, vil vi se færre frugter og grøntsager derfra.
Lastbilerne ikke kan komme frem, og vi må derfor forvente prisstigninger på spanske varer.
Sidste nyt om situationen i Spanien.
Frost og is varsler nye problemer for Spanien, der er begravet af det værste snefald i 50 år.
Den voldsomme snestorm Filomena ramte Spanien sydfra og har siden bevæget sig op over Den Iberiske Halvø.
Snestormen har nu bevæget sig nordpå op mod grænsen til Frankrig, hvor den forårsager store trafikale problemer. Der er lastbiler, der er spærret inde på tredje døgn nu.
Madrid kan forvente ned til minus 12 grader de næste tre-fire døgn. Det er nogle af de hårdeste minusgrader, man nogensinde har målt der.
Myndighederne gør klar til at hente flere tusinde lastbiler, der har søgt tilflugt på rastepladser rundt omkring for at vente på bedre vejr, fremkommelige veje og tilladelse til at køre på vejene igen.
De skal nu evakueres i konvojer assisteret af redningskøretøjer for at få deres last frem, så der ikke opstår mangel på varer.