Vores webshop er desværre utilgængelig i øjeblikket og vi beklager denne fejl, prøv igen senere.

Tilbud frugt og grønt uge 1

Oldtidens og vikingetidens køkkenhaver hed kålgårde, så historien fortæller os, at kål er noget vi har spist og holdt os i live med i mere end 1000 år. Du kan spise kål året rundt, for kålfamilien er mangfoldig, og der findes både vinter og sommerkål – alle forskellige fra hinanden i både størrelse, farve, smag og tekstur.

Rosenkål er det mindste kål og tilhører efterårs- og vinter-kålfamilien. Efterårssorten tåler ikke frost, mens vintersorten smager bedst, når skuddene – de såkaldte roser – har fået lidt frost i kinderne, så sødmen udvikler sig, og smagen bliver mere mild.  Rosenkål danner først sent på sommeren de små skudknopper i bladhjørnerne op langs kålstokken. I oktober er de høstklare – hele kålstokken høstes på marken, de små hoveder strippes af stokken og størrelsessorteres maskinelt.

Rå rosenkål i salatskålen giver sprødhed og bitre noter, særlig lækkert sammen med syrlige frugter og bær. Udnyt volumen i de små blade som topping på supper og på smørrebrød. Tilbered dem al dente og uden låg for den bedste konsistens og bevaring af den flotte grønne farve. Snit den fint og bland den i råkosten eller vegetardellen for et flot farvespil. Smørrist dem hårdt på en pande i få minutter og krydr generøst med persille, citronsaft, -skal og ristede græskarkerner.

 

Nyheder fra Cph Markets :

Litchi fra Madagascar i 2 kg. kasser.

Kvæder og Granatæbler fra Tyrkiet.

Fra Sydafrika er der kommet friske Abrikoser i 5 kg. ks. samt Nektariner i kasser med 2,3 kg.