Kvædetræer findes naturligt i området fra Indien til Middelhavet. Det 4-6 meter høje løvfældende træ kan dog sagtes dyrkes herhjemme. Kvædetræet hvor både blade, blomster og frugter, minder meget om æbletræet, og kvæder kaldes da også for æble- eller pærekvæder i Danmark.
Kvæden. En gammel frugt, som næsten er gået i glemmebogen. Heldigvis har interessen for klassiske køkkendyder og den grønne verdens mangfoldighed bragt kvæden tilbage i frugtkassen. Kvæder er ”stamfrugt” til marmeladen.
Pærekvæden ligner en stor forvokset pære, men formen er mere ujævn end hos en almindelig pære. Skallen er hård og læderagtig, og når den er moden, kan der sidde et filtagtigt lag på ydersiden.
Æblekvæden har naturligvis form som et æble. Den er hård som marmor og har en masse hårde celler i frugtkødet. Frugtkødet er mere tørt, rødlig og hårdt end hos pærekvæden.
Den hårde kvæde er ingen håndfrugt, som du gnasker løs af. Kvæder skal tilberedes. Kog eller damp dem og lav marmelade, gele og kompot eller chutney. Du kan også bage kvæder i ovnen sammen med rodfrugter eller lave kvædeflæsk med løg og servere til rugbrød. Tidligere var der tradition for at spise kvædebrød til jul.
Obs! Bliv ikke bange, når kvædens frugtkød skifter farve og bliver smukt rødt ved opvarmning.
Sidste nyt fra torvet :
Salater fra Italien : Traviso, Castel franco, Cime di rapa, løvetand og Puntarella.
Lilla Asparges fra Peru
