Vores webshop er desværre utilgængelig i øjeblikket og vi beklager denne fejl, prøv igen senere.

Tilbud frugt og grønt uge 39

hokkaido graeskar 3 

Græskar findes i massevis af størrelser, former og farver. Faktisk kan man finde græskar som er både gule, grønne, orange og stribede.

Hokkaidogræskarret har fået sit navn fra den japanske halvø ”Hokkaido”, hvor den blev dyrket i stor stil.

Selvom hokkaido er et japansk græskar, dyrkes det på vores breddegrader. Kødet er mere tørt end ved andre græskartyper og efter en tur i ovnen, minder konsistensen om kartofler eller jordskokker.

Hokkaidogræskar bør være fuldmodne, når de høstes, og de bør altid høstes med stilk. I Danmark produceres der flest af de større græskar, som skaber uhygge omkring Halloween, men i de sidste par år er produktionen af hokkaidogræskar steget.

Hokkaidogræskar egner sig rigtig godt til ovnbagning og er meget ofte brugt i suppe. Græskarret gør sig også godt i kager, på pizza, bagværk eller i kartoffelmosen sammen med kartoflerne.

Skrub hokkaidoen under rindende vand.

Flæk græskarret med en skarp kniv og tag kernerne ud med en ske. Så er den klar til at blive tilberedt.

Den hårde skræl kan sagtens bruges, da den hurtigt bliver mør under tilberedning.

Hokkaido er mild og børnevenlig i smagen, men de fleste vil nok synes, at den kræver lidt krydderi. Ingefær, chili, hvidløg, citron, vanilje, kanel og kardemomme går hånd i hånd med græskar-smagen.

 

Copenhagen---logo
Sidste nyt : 
Grønkål på stok
Halloween græskar