Vores webshop er desværre utilgængelig i øjeblikket og vi beklager denne fejl, prøv igen senere.

Frugt og Grønt uge 35 2017

Bolsjebeder  Gule beder  
–  Bolsjebeder og Gule beder
 

De rød-hvid-stribede Bolsjebeder er utrolig dekorative. Man kunne næsten tro, at de var genetisk modificeret til at ligne et bolsje, men ifølge danske forskere er de formentlig stamfader til den almindelige rødbede.

På engelsk kaldes Bolsjebederne, Chioggia bete, opkaldt efter Chioggia som er en by i regionen Veneto i Italien. Den ligger i sydspidsen af den venezianske lagune. Byen ligger som en Ø med kanaler, som en slags mini-Venedig.

Bolsjebederne har en særlig sød smag – og så  ”bløder” de ikke så meget som almindelige Rødbeder.

Bolsjebeder modnes meget tidligt og har en mild smag, og så kræver de mindre tilberedningstid end de fleste andre sorter.

De bolchestribede beder kan bruges rå i tynde skiver, hvis de skal bevare den flotte farve. For sødmens skyld kan du blande dem med tilberedte gule beder.

Gule beder er runde og når man skærer den over, kommer der en lille, strålende sol frem. Det står i vild kontrast til skrællen, som er jord- og kobberfarvet med et hærget, ældet, arret look. Deres smukke gule kødfarve går helt igennem.

Smagen minder om en almindelig rødbede, men er noget mildere, med et strejf af majs når de grilles eller ovnbages.

De gule beder er velegnet til at skære i tern og ovnbage, eller koge i 5 – 10 minutter og derefter stege dem kort på panden med krydderier. Det bliver de søde og velsmagende af. 

Og så smitter de ikke af som den røde.

Tip: Når du koger bederne, tilsæt da et stænk citronsaft eller hvidvinseddike for at farven ikke skal falme.

 

     NEWS     NEWS     NEWS
Copenhagen---logo
Svenske Karl Johan Svampe i 1 kg. ks. 
Tyrkiske Sultanas Druer – 5 kg. pr. ks.
Belle de Boscop Æbler fra Holland – 12 kg. 

Og fra Danmark er der kommet mini Rødløg og Perleløg i 5 kg.ks.