Vores webshop er desværre utilgængelig i øjeblikket og vi beklager denne fejl, prøv igen senere.

Frugt og grønt – Uge 12 2017

Gule courgetter 2   – Gule Squash

Courgette eller Zucchini, – Kær grøntsag har mange navne.  I virkeligheden er det en variant af græskar. Squash er umodne bær, og findes både i grøn, gul, runde og aflange former. Smagen er sødlig med diskret nøddesmag.

Nogen synes, at squash smager af for lidt, men du finder næppe en anden grøntsag, der kan tilberedes på så mange måder. Squash har en meget mild smag og er nem at tilberede. Frugtkødet er hvidligt.

Squash stammer oprindeligt fra Amerika. De tidlige europæiske erobrere tog squash og græskar med tilbage over Atlanterhavet og mange nye sorter blev efterfølgende fremavlet omkring Middelhavet. Især Frankrig og Spanien er de to europæiske lande der har taget squash og græskar til sig og hvor dyrkningen er blevet til en kunstform med mange unikke sorter.

Squash kan bruges både i varme og kolde retter. Krydr godt med salt, peber, krydderurter eller hvidløg. De holder formen bedst hvis de tilberedes med skrællen på.

Den er god lynstegt med friske krydderurter og et dryp citronsaft som garniture til kødretter eller fisk. Skær squashen i 5 cm tykke skiver, og bag dem i ovnen med hvidvinseddike og appelsinsaft. Skiver af stegte squash smager godt i salater og sandwich.

Brug den som tærtefyld eller i ovnbagt æggekage. Fast ingrediens i ratatouille. Kan også flækkes, udhules og fyldes med enten kød- eller grønsagsfyld. Gode i wok- og gryderetter. Lækre rå i salater, og så er revet squash velegnet i brød og kager.

 

      NEWS   NEWS   NEWS 
Copenhagen---logo

Nektariner og gule Blommer fra Chile

Mini Fennikel og mini Gulerødder fra Holland

Danske Ramsløg fra Ledreborg slot ved Roskilde fjord