– Porto Bello
Selv med et italiensk klingende navn kan portobello-svampen ikke løbe fra, at den i realiteten er en forvokset brun markchampignon. Portobello anvendes primært pga. den store dekokrative hat, som serveres hel.
Den store champignon dyrkes i halvmørke dyrkningsrum med styret temperatur og luftfugtighed. Her trives de i en særlig kompost. Portobello-svampe håndplukkes, når de er store nok.
Portobello har lidt mere tørstof end almindelige champignon, og derfor er den lidt kraftigere i smagen, samtidig med at den ikke afgiver så meget væde under stegning. De store svampe kan grilles, bages, sauteres, kommes i gryderetter, i wokken eller laves til en lækker svampe-risotto. Prøv at bage den i ovnen med hvidløg, olivenolie og et drys persille. De kan også gratineres med grøntsags- eller ostefyld. Skal der laves sandwich er portabello også alle tiders. Lav en grillet sandwich med stegte portobello, bagte tomater og pesto.
Portobello er fuld af umami, som gør den til en fortræffelig erstatning for kød.
Svampen indeholder stort set ingen fedt og få kulhydrater, men til gengæld en del proteiner og kostfibre.
Spanske bælgærter 6 kg. ks.
Nyhøstede små Kartofler i 7 kg. ks.