Vores webshop er desværre utilgængelig i øjeblikket og vi beklager denne fejl, prøv igen senere.

Frugt og grønt – Uge 4 2017

resize-img  – Granatæbler

Der er noget tusind og en nats eventyr over granatæblet. Bag den uspiselige skal gemmer frugtkødet sig forklædt som røde ædelsten. Granatæblet har altid været forbundet med stor sanselighed og frugtbarhed og optræder både i Bibelen, Koranen og mange arabiske eventyr.

Granatæblet menes at stamme fra Mellemøsten og dyrkes overalt i landene omkring Middelhavet. Frugten er på størrelse med et stort æble og minder lidt om et løg i sin facon. Skallen er gul, orange eller grønlig og læderagtig til hård. Vokser på busklignende træer, der kan nå 3-5 meters højde.

 

Granatæblet har sæson om vinteren, hvor vi både bruger frugten som køn dekoration og som skøn spise. Frugtkødet, der ligner granater, smager sødt og syrligt – lidt à la søde ribs – og er meget saftigt. Drys over dine salater eller pynt din morgenyoghurt, pres til en supersund juice med appelsiner, brug i frugtsalater eller lav en pink sorbet med saften. Saften kan også koges ind til en skøn sirup til is.

Halver æblet på midten. Stik ikke kniven hele vejen igennem, men skær ligesom et snit hele vejen rundt. Vrid derefter de to dele fra hinanden. Tag nu en ske og slå med fast hånd på skallen af æblet, mens du holder det i hånden med snitfladen nedad. Frugtkernerne slås på denne måde løs og vil falde ned i din hånd. Hold en skål under, da granatæblet er en saftig sag. De sidste kerner kan du skrabe fri fra de hvide skillevægge med skeen.

Granatæblet har på vore breddegrader mest været brugt som køn dekoration på julens frugtfade. Æblet kan ligge i flere uger ved stuetemperatur, men frugtkødet indeni vil blive tørt og uspiseligt. Vil du spise dine granatæbler skal du gemme dem i køleskabet i en plastpose. Her kan de holde sig friske i et par uger.

 

     NEWS   NEWS   NEWS 
Copenhagen---logo


Røde Kinaradiser og Løvetandsalat fra Italien

Spanske Jordbær

Franske Traktkantareller 1 kg.